A-kasse til sygeplejerske

A-kasse til sygeplejersker

Hvad er den bedste A-kasse til sygeplejerske? Er du under uddannelse eller nyuddannet sygeplejerske og skal melde dig ind i en A-kasse?

Læs den store guide om a-kasser til sygeplejerske her, og vær sikker på, at du melder dig ind hos den udbyder, der passer bedst til dig.

 

 

Oversigt: A-kasser til sygeplejersker

Det er vigtigt at være medlem af en a-kasse, så du er sikret at få udbetalt dagpenge, hvis du en dag står uden arbejde. Den kan desuden hjælpe dig med at blive efteruddannet, finde nyt job, være behjælpelig med bl.a. efterløn samt under sygdom eller barsel. En a-kasse er kort sagt uundværlig, og sikrer dig at du ikke kommer til at stå uden indkomst, hvis du mister dit arbejde, eller ikke bliver ansat med det samme, du bliver færdiguddannet.

DSA – en a-kasse til sygeplejersker

DSA står for Danske Statsautoriserede Sygeplejerskers Arbejdsløshedskasse, og blev startet helt tilbage i 1942. Det er altså en a-kasse med mange år på bagen, og som har specialiseret sig så den passer til alle der har en sundhedsfaglig uddannelse, hvilket især tæller folk med sygeplejeuddannelsen. DSA kender derfor rigtig godt til sygeplejerskers arbejdsgange, rettigheder og alt andet, og er derfor en tryg a-kasse at vælge. Langt de fleste sygeplejersker vælger at melde sig ind i denne, da den er skræddersyet hertil, og har et kæmpestort kendskab til sygeplejerskers profession. DSA koster kun 407,- om måneden og er dermed en af de billigste a-kasser, du kan finde.

Men det er godt at vide, at man som sygeplejerske har mulighed for at melde sig ind i andre a-kasser, og det kan aldrig skade at undersøge markedet grundigt, inden man beslutter sig.

Gode alternativer til DSA

Mange arbejdsløshedskasser har specialiseret sig indenfor en specifik profession, men der findes også a-kasser, som er tværfaglige, og hvor alle jobs og uddannelser er velkomne. Disse a-kasser tager sig også af sygeplejersker. Du kan se en oversigt over gode alternativer til DSA a-kassen herunder.

  • FTF-A
    FTF-A er en tværfaglig a-kasse, hvor alle der er fyldt over 18 år kan melde sig ind. Skulle du på et tidspunkt blive træt af at arbejde som sygeplejerske, og f.eks. begynde at arbejde i en butik eller andet, er det altså ikke nødvendigt at skifte, da FTF-A dækker alle jobs i Danmark.Det koster 435,- kr. om måneden at være medlem af FTF-A, og det er som studerende gratis.
  • 3F
    3F er Danmarks største a-kasse, og den dækker ligeledes meget bredt. Det koster 488,- kr. om måneden at være medlem af 3F, og her får du både dagpenge samt hjælp hvis du bliver ledig sammen med kurser og div. forsikringer.

Husk at sammenligne både pris og fordele

Selvom en hurtig oversigt viser, at DSA er den billigste a-kasse for sygeplejersker, så kan det desværre ikke stilles op så enkelt. Der er nemlig stor forskel på, hvad de forskellige udbydere tilbyder, og hos mange kan man spare mange penge ved både at være medlem af a-kassen og fagforeningen.

Derudover tilbyder mange udbydere ekstra services så som billige forsikringer, ekstra kurser og mange andre fordele. Sørg derfor altid for at undersøge de forskellige a-kasser godt, og find ud af, hvad der passer bedst til dig.